|
Plaskesvømning har vi valgt skal have to trin, et hvor svømmeren vandtilvænnes med hjælpemidler, og et hvor hjælpemidlerne langsomt fjernes, imens fortroligheden med vandet bibeholdes.
Ligesom der ikke findes nogen ”kongevej” til matematikken, så findes der ikke nogen hurtig måde at blive en god svømmer på. Gamle svømmetrænere siger, at det tager cirka 10 år, at lave en god svømmer, som både kan svømme stilmæssigt korrekt, og kan udøve livredning på et tilstrækkeligt højt niveau til, at nogen kan have gavn af det.
Mindre kan dog gøre det, men det tager lang tid, og derfor er det vigtigt, at træningstiden ikke kun bliver fyldt op med traditionelle svømmeøvelser, men i lige så høj grad bliver et fristed for leg og kammeratskab, hvor tryghed er et kodeord, men også en nødvendig betingelse for, at kunne lære at svømme.
Inden selv svømmetræningen kan starte, vil det være en betingelse, at svømmeren kan de seks første skridt, og det endda helst uden hjælpemidler.
- Bevægelse i vand, f.eks. gå, løbe, danse og hoppe.
- Bevægelse under vand, f.eks. 10-20-30 og hovedet under vand eller springe i på det dybe.
- Bevægelse under vand med åbne øjne, f.eks. samle en bestemt farve ringe op fra bunden.
- Glideøvelse, f.eks. glide ud fra kanten både på ryggen og på maven, eller glide gennem en hulahopring
- Flydeøvelser, f.eks. flyde på ryggen/maven som et kors.
- Pusteteknik, f.eks. puste en bold over til modsatte kant, eller trække vejret til en bestemt side.
Når disse skridt er indlært, så kan den metodiske svømmetræning gå i gang med indlæring af betag, armtag og vejrtrækningsteknik.
Haletudserne: For at starte på et af disse hold, skal man være fyldt fire år, da man der forventes at have en fysisk størrelse, så man kan bunde på det lave (der er 80 cm dybt). Kan man ikke det, vil en god del af undervisningen være en plage, da den er tilrettelagt på en måde, som forudsætter at man kan bunde. På haletudseholdene bruger svømmerne normalt både bælter og vinger, men gennem lege og små øvelser trænes de til at være fortrolige med vandet, så målet bliver at kunne fjerne vingerne, også når svømmeren befinder sig på dybt vand.
Hovedparten af undervisningen på haletudseholdene vil derfor være vandtilvænningsøvelser, men efterhånden som undervisningen skrider frem, vil der dukke elementer af metodisk svømmetræning op.
Frøer: Når en svømmer har været haletudse, og kan bevæge sig rundt i vandet uden vinger (altså behersker de først seks trin med vinger og nogle af dem uden) vil han/hun være klar til at lære lidt mere ”rigtig” svømning. Træningen på Frø-holdet vil derfor stadig indeholde en stor del leg, men også en del elementer af metodisk svømmetræning. Træningen tager udgangspunkt i, at svømmeren kan bevæge sig over hele bassinet uden vinger, og skal ende op med at kunne det uden nogen form for hjælpemidler.
|